En evakueringsøvelse vil gavne jeres sikkerhed, hvis I ikke har helt styr på, hvordan I evakuerer jeres virksomhed.
Formålet med en evakueringsøvelse er at træne personalets evner til en hensigtsmæssig evakuering, samt at styrke deres viden omkring brand- og evakueringsinstrukser.
Vi hjælper derfor gerne med afholdelsen af en evakueringsøvelse, som er tilpasset netop jeres virksomhed, så I kan blive opmærksomme på jeres stærke og svage sider under en evakuering.
DET FÅR I:
INDLEDENDE MØDE
Til det indledende møde kommer vi ud til jer, hvor vi får talt om formålet med øvelsen. Vi kigger på jeres bygninger og lokaler og aftaler i fællesskab detaljerne for øvelsen.
Der er nemlig mange forhold, der skal overvejes omkring afholdelsen af en evakueringsøvelse, og derfor hjælper vi til det indledende møde med at skabe de mest optimale betingelser for øvelsen i netop jeres virksomhed.
ØVELSE
Når evakueringsøvelsen skal afholdes, kommer vi ud til jer og afholder øvelsen efter den indgåede aftale fra det indledende møde.
Under øvelsen observerer vi, hvordan personalet reagerer og håndterer evakueringen.
EVALUERINGSNOTAT
På baggrund af observationerne fra øvelsen udarbejder vi et evalueringsnotat, hvor de ting, der fungerede, og de ting, der skal trænes yderligere eller ændres, fremhæves. Evalueringsnotatet bliver derfor et konkret værktøj til, hvordan I kan forbedre evakueringen, hvis uheldet er ude, og der opstår brand.
Evalueringsnotatet kan også bruges som bevis på, at øvelsen er afholdt, og at I som virksomhed tager brandsikkerhed alvorligt.